Spring Team +10 år
Er du klar til at tage dine spring til næste niveau? Så er Spring Team holdet for dig!
Holdet er for piger og drenge fra 10 år, som har lyst til at udfordre sig selv med nye teknikker og større spring.
For at få det bedste udbytte af træningen forventer vi, at du som minimum kan:
Håndstand op ad væg eller med modtagning
Koldbøtte uden brug af hænder, når du rejser dig
Araberspring på airtrack
Ophop i minitrampolin
Har du allerede prøvet kræfter med kraftspring, flikflak på airtrack eller salto i minitrampolin, hjælper vi dig med at udvikle og finpudse teknikken. Har du endnu ikke prøvet disse spring, men har lysten og modet til at lære dem, er du også meget velkommen.
Smidighed, styrke, konditionstræning og rytmiske sammensætninger er en naturlig del af opvarmningen. Sværhedsgraden på både spring og serier øges gradvist gennem sæsonen og tilpasses den enkelte gymnast, så alle bliver udfordret på deres eget niveau.
Vi træner frem mod sæsonens opvisninger, hvor både spring- og rytmiske serier sammensættes til et flot og sammenhængende show.
Det skal først og fremmest være sjovt at gå til gymnastik. Samtidig forventer vi, at gymnasterne møder engagerede op, deltager aktivt i træningen, har lyst til at lære nye færdigheder og er klar til at udfordre sig selv for at nå nye mål.
Instruktører: Rasmus, Benjamin, Sally, Sofie G & Emma Grundahl
Rasmus: Er 41 år og bosiddende i Viby sammen med min hustru og mine to piger på 11 og 16 år. Jeg har selv dyrket gymnastikken siden jeg var barn, og har også undervist i mange år.
Benjamin: Er 34 år og har stor erfaring med spring gymnastik, både som gymnast og instruktør.
Sally:
Hjælpeinstruktør: Mie V.
Mie:
Torsdag kl. 19:00 - 20.30
Dåstrup Hallen
Opstart: Uge 36, 2026
Afslutning: Uge 25, 2027
Pris: 1600 kr. (Inkl. springdragt)