Rytme/Dans 8 - 10 år
Er du vild med musik, bevægelse og dans?
På dette hold arbejder vi med rytme, dans og bevægelse på en sjov og udfordrende måde. Vi udvikler koordination, kropsbevidsthed, musikalitet og udtryk gennem forskellige danse- og rytmeserier. Der vil være fokus på både teknik, samarbejde og danseglæde, samtidig med at vi styrker fællesskabet på holdet.
I løbet af sæsonen arbejder vi frem mod en opvisning, hvor vi sammensætter og øver et fælles program. Derfor er det vigtigt at deltage gennem hele sæsonen, så alle får mulighed for at være med i processen fra start til slut.
Holdet er for piger og drenge i alderen 8–10 år, som har lyst til at bevæge sig til musik, lære nye trin og være en del af et aktivt og positivt fællesskab.
Der må påregnes udgift til opvisningstøj.
Vi glæder os til en sæson fyldt med rytme, energi og danseglæde.
Instruktør: Line, Kristjana og Sille
Line: Jeg er mor til to piger, som elsker gymnastik og dans. Jeg har hele mit liv selv lavet rytmisk gymnastik og været træner på forskellige børne-hold gennem min ungdom. Jeg savnede et dansehold for børn i denne aldersgruppe, da jeg ved efterspørgslen er der. Derfor er jeg nu klar til at bringe endnu mere bevægelse, danseglæde og fællesskab til børnene i Viby.
Kristjana: Jeg er mor til to drenge, spejderleder og arkitekt med fokus på at skabe rammer, der understøtter børns bevægelse, leg og udvikling. Jeg brænder for dans, fællesskab og glæden ved at bevæge sig. Mit mål er at skabe et trygt, sjovt og inkluderende miljø, hvor børn og unge kan udvikle sig, få selvtillid og opleve bevægelsesglæde sammen.
Sille: Jeg er 17 år og går på Himmelev Gymnasium. Jeg har danset ballet i 5 år, og dans fylder rigtig meget i min hverdag. Jeg elsker at danse og synes, det er fedt at kunne udtrykke sig gennem bevægelse. Jeg glæder mig til at være træner og dele min glæde for dans med børnene. For mig er det vigtigt, at alle føler sig trygge på holdet, har det sjovt og går hjem med et smil på læben efter hver træning.
Onsdag kl. 16:30-17.30
Peder Syv Skolen / Viby Skole, Afdeling Ørstedvej
Den store sal
Opstart: Uge 36, 2026
Afslutning: Uge 17, 2027
Pris: 850 kr.