Åben hal +16 år
Er du 16 år + og har du lyst til at bevæge dig, øve nye færdigheder eller bare have det sjovt i gymnastiksalen? Så er vores “Åben Hal” et tilbud til dig.
Åben Hal er fri træning, hvor du selv bestemmer tempo og indhold. Hallen og redskaberne står til rådighed, så du kan træne spring, motorik, styrke, balance eller lege med familie og venner.
I løbet af haltiden vil der på skift være instruktører til stede. Instruktørerne kan hjælpe med vejledning, sikkerhed og gode råd, men træningen er ikke organiseret som et almindeligt hold med fast undervisning.
Praktisk information
Deltagelse sker på eget ansvar
Instruktørerne fungerer som vejledere og hjælpere, men der er ikke planlagt undervisning
Redskaber skal behandles forsvarligt og ryddes op efter brug
Åben Hal er for alle + 16 år, der ønsker at være aktive i et trygt og hyggeligt miljø. Kom som du er, og få en god oplevelse med bevægelse og gymnastik.
Vi glæder os til at se jer i hallen!
Torsdag kl. 20.30 - 21:30
Dåstrup Hallen
Opstart: Uge 36, 2026
Afslutning: Uge 17, 2027
Pris: 500 kr.